Vi klarer efterhånden al bankforretning online. Med det følger en risiko: bliver netbanken hacket eller en medarbejder franarret sine loginoplysninger, kan der forsvinde penge fra kontoen på minutter. Om du reelt har brug for en netbankforsikring afhænger i høj grad af, om du spørger som privatperson eller som virksomhed — for loven beskytter de to meget forskelligt.

Hvad dækker netbankforsikringen?

En netbankforsikring dækker typisk det økonomiske tab, der opstår, hvis uvedkommende skaffer sig uautoriseret adgang til netbanken eller mobilbanken — for eksempel ved hacking eller tyveri af login-/MitID-oplysninger — og flytter penge fra kontoen. Mange policer dækker desuden tab ved social engineering, altså situationer hvor en medarbejder bliver narret til selv at godkende en falsk overførsel, fx via en direktørsvindel-mail. Det er en vigtig forskel: den slags “selv-godkendte” overførsler er ikke nødvendigvis dækket af de lovpligtige regler for uautoriserede betalinger (se nedenfor), så det er ofte her, forsikringen gør størst nytte.

Hvor godt er du beskyttet uden forsikringen?

Er du privatperson, er du allerede beskyttet af betalingsloven. Bliver du udsat for en uautoriseret transaktion, hæfter du som udgangspunkt kun for op til 375 kr. af tabet — og højst 8.000 kr., hvis du har handlet groft uagtsomt, for eksempel ved at dele din kode. Banken skal dække resten og refundere hurtigt, når du gør indsigelse; kun ved decideret svig fra din side hæfter du for hele tabet. Det fremgår af Forbrugerombudsmandens regler om indsigelse mod betalinger. Denne beskyttelse gælder dog kun uautoriserede transaktioner — ikke overførsler, du selv (eller en medarbejder) er blevet franarret til at godkende.

Er du erhvervsdrivende, gælder de samme automatiske regler ikke. Banker kan aftale sig ud af store dele af betalingslovens forbrugerbeskyttelse over for kunder, der ikke er forbrugere, og det gør de typisk i forretningsbetingelserne for erhvervskonti. I praksis hæfter en virksomhed derfor som hovedregel selv for tab ved netbankindbrud, medmindre banken kan bevise fejl i egne systemer. Det er baggrunden for, at netbankforsikring hos de fleste udbydere — også hos os — sælges som en erhvervsforsikring: den lukker et hul, som lovgivningen ikke lukker for virksomheder.

Hvad koster en netbankforsikring?

Prisen afhænger af forsikringssum, selvrisiko og udbyder. Som eksempel på markedsniveauet ses priser fra nogle hundrede kroner om året ved en dækning på omkring 1 mio. kr., stigende til nogle tusinde kroner årligt ved dækning på 5 mio. kr. eller mere, ofte med en selvrisiko på et par tusind kroner pr. skade. Nogle banker stiller forsikringen gratis til rådighed for erhvervskunder eller lader præmien indgå i netbank-aftalen, så det er værd at tjekke hos banken, før du tegner en separat police.

Skal man have en netbankforsikring?

For virksomheder er svaret som udgangspunkt ja: I står typisk uden lovbestemt beskyttelse mod netbankindbrud, og et enkelt vellykket angreb — eller en direktørsvindel, hvor en medarbejder selv godkender en falsk overførsel — kan hurtigt koste langt mere end forsikringen nogensinde vil.

For privatpersoner er billedet mere nuanceret. Betalingslovens beskyttelse dækker allerede det meste af risikoen ved uautoriserede transaktioner, så en ekstra forsikring giver mest værdi, hvis du vil sikre dig mod de situationer, hvor banken kan gøre grov uagtsomhed gældende, eller mod svindel hvor du selv narres til at godkende overførslen.

Er du i tvivl om, hvad der passer til din situation, kan du booke et gratis forsikringstjek.