Sygdom, tyveri og brand kan få store økonomiske konsekvenser. Forsikring kan hjælpe med udgifterne og give dig rådgivning, hvis det sker.

Forskellige forsikringer dækker forskellige behov

Der findes flere typer forsikringer, herunder bilforsikring, indboforsikring og ulykkesforsikring. Se, hvad en indboforsikring dækker, og hvad du skal vide om ulykkesforsikring. Tegner du en bilforsikring, er ansvarsdelen lovpligtig og dækker skader, du forvolder på andre — skal du også være dækket ved tyveri og skader på din egen bil, skal du tilvælge kasko. En indboforsikring dækker dine ejendele, og en ulykkesforsikring dækker dig selv i tilfælde af ulykker.

Disse forsikringer er lovpligtige

Ejer du visse køretøjer eller dyr, skal du som minimum have en ansvarsforsikring — det gælder blandt andet bil, motorcykel, knallert, speedbåd/jetski, hund og hest. Se den fulde liste over lovpligtige forsikringer i Danmark.

Disse forsikringer kan være et lånevilkår

Har du lånt penge til bilen eller huset, kan banken eller realkreditinstituttet stille krav om forsikring som en del af låneaftalen. Det er ikke et lovkrav, men en betingelse i selve låneaftalen:

En forsikring dækker dit erstatningsansvar

En forsikring dækker dit erstatningsansvar i tilfælde af, at du eller dit dyr forårsager skade på andre personer, køretøjer eller ejendele. Når du er erstatningsansvarlig, betyder det, at du juridisk set er forpligtet til at kompensere for de skader, der er forårsaget.

For eksempel, hvis du ved et uheld påkører en cyklist med din bil, eller din hund bider hul i postbuddets bukser, kan du som ejer blive erstatningsansvarlig for skaderne. Hvis du har en forsikring, dækker den typisk disse omkostninger på dine vegne.

Forsikring ved lån til hus eller bil

En forsikring giver långiveren sikkerhed og dig ro i sjælen, især når du låner penge til køb af hus eller bil. Banken eller finansieringsselskabet kræver typisk, at du har en forsikring som en del af låneaftalen. Dette sikrer, at långiveren er beskyttet, hvis der opstår uforudsete hændelser, såsom brand eller tyveri.

For huskøbere er brandskader en alvorlig risiko. Derfor er en husforsikring, der dækker brand, afgørende for at beskytte dig selv, banken og eventuelle realkreditinstitutter mod tab i tilfælde af en brand.

Når det kommer til bilkøb, dækker den lovpligtige ansvarsforsikring kun skader, du forvolder på andre — ikke skader på din egen bil eller tyveri. Derfor er det værd at tilvælge en kaskoforsikring, der dækker skader på din egen bil, herunder tyveri.

Få hjælp til at gennemgå dine forsikringer

Er du i tvivl om dine forsikringer? Læs mere her på siden, eller bestil et forsikringstjek. Vi hjælper dig med at gennemgå din dækning.