Adækvans

Adækvans er et juridisk begreb, der refererer til en sammenhæng mellem en handling og dens konsekvenser, hvor disse konsekvenser er så forudsigelige og naturlige, at handlingens ansvar kan knyttes til dem. Begrebet er centralt inden for erstatningsretten, hvor det bruges til at vurdere, om der er en tilstrækkelig forbindelse mellem den skadevoldende handling og den opståede skade, så erstatningsansvar kan pålægges.

Historisk baggrund og udvikling

Adækvansbegrebet stammer fra romerretten, men har udviklet sig gennem årene i forskellige juridiske systemer. I moderne ret anvendes det til at fastslå, om en skade kan henføres til en bestemt handling på en sådan måde, at det er rimeligt at holde skadevolderen ansvarlig.

Adækvans i erstatningsretten

For at en skade skal være erstatningsberettiget, skal der være en årsagsforbindelse mellem handlingen og skaden. Men ikke alle skader, der følger en handling, anses for at være adækvate. Kun de skader, der er en forudsigelig og naturlig følge af handlingen, kan medføre erstatningsansvar.

For eksempel, hvis en person kører bil uforsvarligt og forårsager en ulykke, kan de blive holdt ansvarlige for de direkte skader på andre køretøjer og personer. Men hvis en anden person, som observerer ulykken, får et chok og udvikler psykiske problemer, kan det være mere kompliceret at fastslå adækvans, fordi konsekvenserne er mere fjerne og mindre forudsigelige.

Vurderingen af, om en skade er adækvat, hænger tæt sammen med, om den var påregnelig for skadevolderen – altså om en fornuftig person i samme situation kunne have forudset den.

Ansvarsdækningen følger med indboforsikringen. Se, hvad en indboforsikring dækker.