Din cykel mister værdi over tid, og det påvirker din indboforsikring. Det er værd at vide, før du anmelder en skade.
Hvad er afskrivning på cykelforsikring?
Afskrivning er enkel: du tager cyklens købspris, ser på dens alder og trækker afskrivningsprocenten fra. Procenten fastsætter forsikringsselskabet.
Det er som med en ny bil: den er mindre værd, så snart du kører den hjem.
Hvorfor afskrives en cykel?
Jo ældre din cykel er, jo mindre er den værd, og det påvirker direkte din udbetaling.
Sådan fungerer afskrivning på cykelforsikring
De fleste selskaber bruger afskrivningstabeller til at beregne cyklens værdi på et givet tidspunkt. Satserne står i dine forsikringsbetingelser og er ikke lineære — værdien falder mest de første år.
Prøv beregneren herunder:
Vejledende beregning. De præcise afskrivningssatser står i dine forsikringsbetingelser og kan variere fra selskab til selskab.
Eksempel på afskrivning
Sig, du har købt en cykel til 10.000 kr. Efter første år er værdien faldet 10 % til 9.000 kr. Efter tre år er den faldet 23 % til 7.700 kr.
Eksemplerne bruger vores afskrivningsprocenter. De kan variere fra forsikring til forsikring.
Kan man undgå afskrivning?
Nogle selskaber tilbyder nyværdierstatning i en begrænset periode. Så får du en ny cykel af samme type og kvalitet uden fradrag for afskrivning. Det koster mere, men kan betale sig ved en dyr cykel.