Vi rekrutterer løbende nye kolleger, der vil gøre forsikring mere forståelig for kunderne. Som forsikringssælger hos Njord Forsikring kombinerer du praktisk oplæring med teoretisk uddannelse.
Din baggrund
Det typiske udgangspunkt er en gymnasial uddannelse, som fx HHX eller STX. Du skal være ansat hos et forsikringsselskab eller forsikringsformidler som Njord Forsikring for at kunne starte på den relevante uddannelse gennem Forsikringsakademiet.
Uddannelsesforløbet
Du tager uddannelsen på deltid ved siden af dit arbejde hos os.
Uddannelsesforløbet varer typisk 1-2 år og består af:
- Teoretiske moduler hos Forsikringsakademiet i Rungsted:
- Niveau 3: Grunduddannelse
- Niveau 4: Videregående uddannelse
- Niveau 5: Specialistuddannelse
- Praktisk oplæring hos Njord Forsikring med kundearbejde og løbende sparring fra erfarne kolleger.
Specialisering
Du vælger typisk mellem to retninger:
- Skadeforsikring – fx bil, hus og indbo
- Liv og pension – fx livsforsikring og pensionsordninger
Hos Njord Forsikring er det primært skadeforsikring, vi arbejder med.
Eksamen og certificering
Hvert uddannelsesmodul afsluttes med en prøve. Når hele forløbet er afsluttet, går du op til en mundtlig eksamen. For at opretholde dine beføjelser som forsikringssælger skal du hvert tredje år bestå en efteruddannelsesprøve (EUP), som følger kravene i EU’s IDD-direktiv (2016/97).
Praktiske forudsætninger
- Du skal trives med kontorarbejde, onlinemøder og kundebesøg.
- Uddannelsen betales typisk af Njord Forsikring, og du vil opleve et tæt samspil mellem teori og praksis fra dag ét.